PETER VEKSLUND EFTERFØLGER HENRIK HOLMARK SOM CFO I PANDORA PER 1. JANUAR 2015

News Details

PETER VEKSLUND EFTERFØLGER HENRIK HOLMARK SOM CFO I PANDORA PER 1. JANUAR 2015

August 12, 2014

PANDORA offentliggør hermed, at Peter Vekslund, nuværende Senior Vice President, Head of Finance i PANDORA, efterfølger Henrik Holmark som CFO per 1. januar 2015.

Henrik Holmark fratræder sit job som Selskabets CFO for at tiltræde en stilling som CFO for Dr. Martens Airwair Group Ltd og flytter med sin familie til London i England.

Bestyrelsesformand Marcello Bottoli, udtaler: "Henrik Holmark har gjort et fantastisk arbejde for selskabet, og har været en stor bidragsyder til dets succes. I Peter Vekslund har vi en beredt efterfølger, som frem til udgangen af året kan arbejde tæt sammen med Henrik med henblik på at sikre en glidende overgang".

Peter Vekslund (47) er dansk statsborger og har en Cand.merc.aud. samt en e*MBA fra SIMI. Peter har tidligere været Director hos KPMG og har inden han tiltrådte hos PANDORA, haft en længerevarende karriere hos H. Lundbeck A/S, hvor Peters seneste stilling var Senior Vice President, Group Finance.


FINANSIELLE FORVENTNINGER
Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2014, som senest blev udmeldt til markedet i forbindelse med delårsrapporten for 2. kvartal, den 12. august 2014.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.000 forhandlere, herunder ca. 1.200 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 9.000 medarbejdere, hvoraf 7.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia. (ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information: 

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon +45 3673 8213                                    
Mobil +45 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon +45 3673 0634
Mobil +45 6165 6540

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon +45 4323 1739
Mobil +45 3050 4402