PANDORA ERHVERVER 27 KONCEPTBUTIKKER FRA FRANCHISETAGER I DET NORDØSTLIGE USA

News Details

PANDORA ERHVERVER 27 KONCEPTBUTIKKER FRA FRANCHISETAGER I DET NORDØSTLIGE USA

August 12, 2014

PANDORA meddeler, at Selskabet, per den 12. august 2014 har underskrevet en aftale om at erhverve 27 konceptbutikker fra den Nordamerikanske smykkevirksomhed Hannoush, som ejer og driver butikkerne. PANDORA forventer at begynde at drive butikkerne i slutningen af ​​3. kvartal eller starten af 4. kvartal 2014. Aftalen forudsætter opfyldelse af visse betingelser.

PANDORA har igangsat en proces med henblik på, at opdatere forhandlernetværket i det nordøstlige USA, der har udviklet sig relativt svagere i forhold til resten af ​​USA. PANDORAs hensigt for nu er, at eje og drive de erhvervede butikker, opgradere dem alle til det nye "Evolution" butikskoncept, og fokusere på eksekvering og standarder i butikkerne.

Allan Leighton, CEO i PANDORA, udtaler: "USA klarer sig generelt godt og leverer for 23. kvartal i træk vækst i det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne. Alle regioner i USA leverer midt-encifrede vækstrater eller mere i det direkte sammenlignelige salg ud af butikkerne, bortset fra den nordøstlige del. Denne region er vores ældste i USA, og vi ser et behov for at opdatere netværket. Denne proces er begyndt, og vil blive fremskyndet gennem transaktionen med Hannoush, som er vores største franchisetager i det nordøstlige region, og udgør omkring 25% af salget ud af butikkerne i regionen"

Transaktionsværdien er på i alt USD 29 mio. og omfatter lokationer, inventar og andre aktiver. Opdateringen af butikkernes indretning anslås at koste omkring USD 6 mio., hvilket bringer den samlede investering op på USD 35 mio. Umiddelbart efter transaktionen gennemførelse, har PANDORA til hensigt at videresælge fem konceptbutikker, som er ikke lokaliseret i den nordøstlige region, til eksisterende franchisetagere. 

Konceptbutikkerne genererede en detail omsætning på omkring USD 50 mio. i 2013, svarende til en værdi på grossistniveau af omkring USD 25 mio. Transaktionen vil bringe det samlede antal PANDORA ejede butikker i USA op til 27 (under forudsætning af videresalg af de fem konceptbutikker), ud af et samlet 287 koncept butikker i USA ved udgangen af ​​2. kvartal 2014.

FINANSIELLE FORVENTNINGER
Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2014, som senest blev udmeldt til markedet i forbindelse med delårsrapporten for 2. kvartal, den 12. august 2014. 
 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.000 forhandlere, herunder ca. 1.200 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 9.000 medarbejdere, hvoraf 7.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia. (ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information: 

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon +45 3673 8213                                    
Mobil +45 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon +45 3673 0634
Mobil +45 6165 6540

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon +45 4323 1739
Mobil +45 3050 4402