PANDORA FORETAGER STØRRE STRATEGISK TILTAG I TYSKLAND OG INDGÅR AFTALE OM OVERTAGELSE AF OP TIL 78 BUTIKSLEJEMÅL

News Details

PANDORA FORETAGER STØRRE STRATEGISK TILTAG I TYSKLAND OG INDGÅR AFTALE OM OVERTAGELSE AF OP TIL 78 BUTIKSLEJEMÅL

January 5, 2015

 

PANDORAs transformationsstrategi i Tyskland har fokuseret på at opbygge det optimale butiksnetværk ved at åbne konceptbutikker med beliggenheder af højeste kvalitet. PANDORA har i dag, som et kvantespring i denne strategi, indgået en aftale med DHG Gmbh (DHG) vedrørende overtagelse af op til 78 kommercielle butikslejemål i Tyskland per 31. januar 2015, hvor forhandlingerne med udlejerne forventes afsluttet. Lejemålene forhandler i øjeblikket mærket BiBa (tøjmærke for kvinder).

PANDORA betaler et service fee til DHG for at gøre butikslejemålene tilgængelige for PANDORA. Størrelsen på det endelige beløb, der skal betales, er afhængig af det endelige antal af lejemål som overføres til PANDORA.

Allan Leighton, CEO i PANDORA, udtaler: "Vi har nøje kortlagt det tyske marked, i forhold til hvordan det ideelle netværk af konceptbutikker bør se ud i Tyskland. Med denne aftale har vi nu med et enkelt vigtigt strategisk tiltag fået øjeblikkelig adgang til en stor andel af de ønskede placeringer."

Niels Møller, President PANDORA Central Western Europe, udtaler: "Dette bliver et vigtigt strategisk skridt for PANDORA i Tyskland, som vil accelerere vores strategi på dette marked."

Alle butikslejemål vedrører stand-alone butikker, som alle er placeret på de bedst tænkelige lokationer i Tyskland, og som alle passer ind i PANDORAs eksisterende strategi for udvidelse af netværket af konceptbutikker i Tyskland. PANDORA vil i det kommende år åbne PANDORA-ejede butikker på de nye lokationer. Enkelte af disse åbninger vil være en re-lokalisering af allerede eksisterende PANDORA-ejede butikker. Nogle af disse butikker kan eventuelt i fremtiden overtages af franchise-tagere, når PANDORAs forretning i Tyskland styrkes.

Den totale investering for de nye PANDORA-ejede butikker, inklusive etablering og re-lokalisering af butikker (inklusive lager i butikkerne), omkostninger relateret til inaktive butikslejemål i overgangsperioden, service fee til DHG samt alle øvrige omkostninger forbundet med implementeringen forventes at være ca. EUR 50 mio. (ca. DKK 370 mio.), af hvilke størstedelen er anlægsinvesteringer og varelager. Beløbet vil blive brugt i løbet af 2015. Effekten fra transaktionen på omsætning og EBITDA i 2015 vil være begrænset pga. af den gradvise åbning af butikkerne.

Tyskland er et af PANDORAs hovedmarkeder og omsatte i de første ni måneder af 2014 for DKK 372 mio., svarende til en stigning på 8,1% i forhold til den samme periode i 2013. PANDORA har i dag 61 PANDORA-ejede konceptbutikker i Tyskland, ud af i alt 83 konceptbutikker i landet. Tyskland er det blandt de største smykkemarkeder i Europa og havde i 2013 en værdi på EUR 3,9 mia. (ca. DKK 29 mia.)[1].

Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2014, som senest blev udmeldt til markedet i selskabsmeddelelse nr. 202.


OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.800 forhandlere, herunder mere end 1.300 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 11.000 medarbejdere, hvoraf ca. 7.800 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia. (ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information, kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark
VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon: 3673 0634
Mobil: 6165 6540
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon: 4323 1739
Mobil: 3050 4402
 

[1] Euromonitor 2014