PANDORA LANCERER ESTORE I USA

News Details

PANDORA LANCERER ESTORE I USA

April 20, 2015

 

PANDORA meddeleler, at Selskabet lancerer en e-handelsplatform i USA den 21. april 2015 (estore-us.pandora.net). Lanceringen er et led i selskabets mål om at sælge PANDORAs smykker online i hele verden, og med introduktionen af PANDORAs egen eSTORE i USA har selskabet eSTORES i 8 lande.

Den amerikanske eSTORE vil, ligesom de europæiske eSTOREs, være drevet af PFSWeb, en global udbyder af e-handelsløsninger, som leverer teknologisk rådgivning, kundeservice og produktleverance for PANDORA. I den amerikanske eSTORE vil man kunne finde hele PANDORAs produktudbud, herunder Disney-kollektionen.

I forbindelse med lanceringen udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis: "USA er i dag et af de mest udviklede online-markeder i verden, og det er et stort skridt for os at åbne vores egen eSTORE i landet. Vi er godt tilfredse med de resultater, vi har opnået med vores online-salg i Europa, og håber at kunne fortsætte de positive takter i USA."

PANDORA har i dag eSTORES i Frankrig, Italien, Holland, Polen, Storbritannien, Tyskland, Østrig og nu også i samtlige 50 stater i USA samt i Puerto Rico.

Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2015, som senest blev udmeldt til markedet i selskabsmeddelelse nr. 217.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ægte metaller og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.900 forhandlere, herunder mere end 1.400 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 11.400 medarbejdere, hvoraf ca. 7.900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2014 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 11,9 mia. (ca. EUR 1,6 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Kristian Lysgaard
Director, Group Communications
Telefon 4323 1774
Mobil 2556 8561

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon4323 1739
Mobil 3050 4402