PANDORA INDSTILLER NYE KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

News Details

PANDORA INDSTILLER NYE KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

December 20, 2018

Bestyrelsen indstiller to nye bestyrelsesmedlemmer, Isabelle Parize og Sir John Peace, og foreslår samtidig genvalg af alle nuværende medlemmer. Valget til bestyrelsen finder sted på den kommende ordinære generalforsamling den 13. marts 2019.

Isabelle Parize og Sir John Peace vil fungere som rådgivere for bestyrelsen fra den 1. januar 2019. 

Bestyrelsesformand Peder Tuborgh siger: “Bestyrelsen har over de seneste kvartaler ledt intensivt efter nye bestyrelsesmedlemmer, som kan styrke og bidrage til bestyrelsen. Isabelle Parize og Sir John Peace har særdeles relevante baggrunde og ledelseserfaringer fra både luksus detailhandel og globale forbrugerrettede virksomheder. Jeg er overbevist om, at det vil være af stor værdi for PANDORA og dets aktionærer at have dem i bestyrelsen.

OM JOHN PEACE
Sir John Peace (født 1949) er englænder og besidder en æresdoktorgrad fra University of Nottingham. Tidligere bestyrelseserfaring inkluderer posten som bestyrelsesformand for Burberry Plc. og Standard Chartered Plc. Sir John Peaces baggrund fra luksusbrandet Burberry, som på nuværende tidspunkt gennemgår en transformation af forretningen, er særlig relevant for PANDORA. Han har en stærk baggrund indenfor mode og luksus detailhandel samt erfaring fra at lede et verdenskendt brand med et globalt distributionsnetværk. Han har desuden solide kompetencer indenfor generel og finansiel ledelse.

Sir John Peace siger: “PANDORA er det mest kendte smykkebrand i verden, og jeg ser frem til at være en del af den transformation, som vil drive selskabet fremad. Min erfaring fra Burberry vil blive relevant, da brandet på daværende tidspunkt stod overfor en række lignende udfordringer. Jeg ser frem til at dykke ned i detaljerne og blive en del af PANDORA.”

OM ISABELLE PARIZE
Isabelle Parize (født 1957) er fransk og har en MBA fra École Supérieure de Commerce de Paris. Hun er en erfaren topleder med stærke resultater og baggrund fra detailhandel indenfor parfumeindustrien og brandede varer. Hun var senest CEO for parfume-brandet Douglas Group i en årrække. Hun er nuværende medlem af bestyrelsen hos DELSEY Paris, Robertet SA, og Air France-KLM. Bestyrelsen er overbevist om, at Isabelle Parizes stærke detailerfaring og globale perspektiv vil bidrage betydeligt til den transformation, PANDORA går igennem.

Isabelle Parize siger: “Jeg ser frem til at blive del af et globalt brand med en stærk repræsentation af butikker rundt om i verden. Jeg tror, min erfaring indenfor brandet detailhandel og ledelse kan bidrage til PANDORA på selskabets vej mod langtidsholdbar vækst. Jeg har altid været dybt optaget af produkter, som øger forbrugernes selvtillid og giver dem mulighed for at udtrykke sig selv. Jeg mener, at PANDORA er et brand, der netop tilbyder sådanne produkter.

Læs om PANDORAs nuværende bestyrelsesmedlemmer her: https://investor.pandoragroup.com/corporate-governance/board-of-directors

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.600 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan mere end 23.000 medarbejdere, hvoraf flere end 14.000 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2017 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 22,8 mia. (ca. EUR 3,0 mia.).

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS   
Brian Granberg
Senior Investor Relations Officer
+45 7219 5344
brgr@pandora.net
CORPORATE COMMUNICATIONS
Johan Melchior
Director External Relations
+45 4060 1415
jome@pandora.net

Christian Møller
Investor Relations Officer
+45 7219 5361
chmo@pandora.net
 

Vedhæftet fil