PANDORA IGANGSÆTTER FORBEREDELSER TIL AT FINDE NY FORMAND

News Details

PANDORA IGANGSÆTTER FORBEREDELSER TIL AT FINDE NY FORMAND

March 13, 2019

Den årlige ordinære generalforsamling i Pandora afholdes i dag. På generalforsamlingen vil bestyrelsesformand Peder Tuborgh adressere initiativer, der vil sikre fortsat fornyelse af selskabets bestyrelse.

”Pandora var været igennem en bemærkelsesværdig udvikling over de seneste fire år. Vi har fordoblet omsætningen, udvidet vores forretning betydeligt inden for detailleddet og er blevet verdens mest kendte smykkebrand. Det generelle detailmarked har også undergået en hastig forandring med udviklingen af e-handel og globalisering, og vores brand er blevet udfordret. Vi har igangsat væsentlige initiativer i løbet af 2018 for at imødegå disse forandringer. Når vores nye CEO, Alexander Lacik, er kommet ombord, og vi begynder at se resultaterne af Programme NOW, er fundamentet for en succesfuld brand turnaround på plads. Så vil det være rette tid til, at jeg giver stafetten videre til en ny formand”, siger Peder Tuborgh.

Som et led i bestyrelsens løbende successionsplanlægning vil Peder Tuborgh bede Nomineringsudvalget igangsætte forberedelser i løbet af 2019 til at udpege hans efterfølger som formand for bestyrelsen.

OM PANDORA
Pandora designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. Pandoras smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.700 konceptbutikker.

Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Pandora beskæftiger på verdensplan over 32.000 medarbejdere, hvoraf flere end 14.000 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. Pandora er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2018 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 22,8 mia. (ca. EUR 3,1 mia.).

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS   
Michael Bjergby
VP, Investor Relations, Tax & Treasury
+45 7219 5344
miby@pandora.net

 


Brian Granberg
Senior Investor Relations Officer
+45 7219 5344
brgr@pandora.net
CORPORATE COMMUNICATION
Johan Melchior
Director External Relations
+45 4060 1415
jome@pandora.net









Christian Møller
Investor Relations Officer
+45 7219 5361
chmo@pandora.net
 


Vedhæftet fil