PANDORA AFSLUTTER TRANSFER PRICING REVISION MED DE DANSKE SKATTEMYNDIGHEDER FOR ÅRENE 2009-2014

News Details

PANDORA AFSLUTTER TRANSFER PRICING REVISION MED DE DANSKE SKATTEMYNDIGHEDER FOR ÅRENE 2009-2014

May 7, 2015

 

PANDORA meddeleler, at Selskabet har indgået et forlig med de danske skattemyndigheder ("SKAT") vedrørende en transfer pricing revision for perioden 2009 til 2014. SKAT og PANDORA var ikke enige om den gældende prisfastsættelsesmetode i Koncernen. Efter dialog med SKAT har PANDORA besluttet at indgå et forlig, hvormed PANDORA vil allokere en højere andel af Koncernens resultat til Danmark.

I henhold til aftalen vil PANDORA betale et beløb på DKK 995 mio. til SKAT, hvilket dækker skattebetalinger og renter for de 6 år.

Eksklusive den ekstra skattebetaling forventes PANDORAs effektive skatteprocent for finansåret 2015 at blive ca. 22% i forhold til tidligere forventet "ca. 20%". For regnskabsåret 2016 forventes PANDORAs effektive skatteprocent at blive ca. 21%.

Forliget får ingen indflydelse på det igangværende aktietilbagekøbsprogram eller planlagte anlægsinvesteringer. 

REGNSKABSMÆSSIGE KONSEKVENSER
PANDORA vil betale det fulde beløb i 2015, hvilket vil have en cash flow effekt på DKK 995 mio.

PANDORA hensætter til estimerede skatteudgifter, og havde per 31. december 2014 hensat DKK 610 mio. relateret til disse specifikke betalinger. De ekstra DKK 364 mio. vil påvirke skat af årets resultat for 2015 i resultatopgørelsen, ligesom de finansielle poster påvirkes med en betaling på DKK 21 mio.

RESULTATFORVENTNINGER TIL 2015
Ud over ændringen i den effektive skatteprocent, vil indholdet af denne meddelelse ikke påvirke PANDORAs resultatforventninger til 2015. Omsætningen forventes at blive over DKK 14 mia. EBITDA-marginen forventes at blive ca. 37% og CAPEX forventes at udgøre ca. DKK 800 mio. Den effektive skatteprocent forventes at blive ca. 30%, inklusive den ekstra skattebetaling (tidligere forventet ca. 20%).

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ægte metaller og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.900 forhandlere, herunder mere end 1.400 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 11.400 medarbejdere, hvoraf ca. 7.900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2014 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 11,9 mia. (ca. EUR 1,6 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Kristian Lysgaard
Director, Group Communications
Telefon 4323 1774
Mobil 2556 8561

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon4323 1739
Mobil 3050 4402