PANDORA UDNÆVNER CHIEF DEVELOPMENT OFFICER

News Details

PANDORA UDNÆVNER CHIEF DEVELOPMENT OFFICER

January 30, 2012

 

 

Nr. 49                                                                                                                                         

SELSKABSMEDDELELSE
30. januar 2012

PANDORAs bestyrelse meddeler hermed, at Sten Daugaard (54) med virkning fra dags dato er udnævnt til Chief Development Officer i PANDORA og samtidig er indtrådt i selskabets direktion.

Sten Daugaard, som har været finansdirektør i Lego-koncernen frem til slutningen af 2011, udtræder som medlem af PANDORAs bestyrelse for at tiltræde sin nye stilling.

Sten Daugaard vil blive ansvarlig for Corporate Strategy & Development, som er oprettet på baggrund af resultaterne og aktiviteterne fra det strategiske review, bestyrelsen indledte i august 2011.

PANDORAs bestyrelsesformand Allan Leighton udtaler: "Sten kommer til PANDORA med en betydelig international erfaring, da han har arbejdet i en række forskellige lande og i flere forskellige brancher"

PANDORAs Direktion består herefter af:

  • Chief Executive Officer Björn Gulden (Marcello Bottoli er selskabets midlertidige CEO frem til 1. marts)
  • Chief Financial Officer Henrik Holmark
  • Chief Development Officer Sten Daugaard

Indholdet af denne meddelelse har ingen indvirkning på PANDORAs resultatforventninger til 2011, som senest blev udmeldt til markedet i selskabsmeddelelse nr. 44.

Om Sten Daugaard

Sten Daugaard (født 1957) er tidligere finansdirektør samt direktions- og bestyrelsesmedlem i LEGO A/S, hvor han var ansat fra 2008 frem til sin fratrædelse ved udgangen af 2011.

Før han kom til LEGO A/S, var Sten Daugaard fra 2004 ansat i det tyske selskab SGL Group, hvor han havde forskellige ledende stillinger inden for corporate finance, senest som Chief Financial Officer og direktionsmedlem i SGL Carbon SE. Før han kom til SGL Group, var han fra 2000 til 2003 Chief Financial Officer og Chief Executive Officer i LTU Group Holding og LTU International Airways .

Sten Daugaard er medlem af Central Advisory Board for Commerzbank AG. I august 2010 indtrådte han i bestyrelsen i PANDORA A/S.

Sten Daugaard har omfattende erfaring inden for corporate finance samt betydelig brancheerfaring fra både globale og central- og vesteuropæiske virksomheder, og han har en HD fra Copenhagen Business School.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i over 65 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 10.000 forhandlere, herunder mere end 550 PANDORA-brandede konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 5.000 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2010 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia. (ca. EUR 895 mio.). For yderligere oplysninger se www.pandoragroup.com

KONTAKT

For yderligere information kontakt venligst:

 

INVESTOR RELATIONS
 
Morten Eismark, VP Group Investor Relations
Telefon: +45 3673 8213
Mobil: +45 3045 6719
MEDIA RELATIONS
 
Kasper Riis, VP Group Communications
Telefon: +45 3673 0627
Mobil: +45 3035 6728