PANDORA og Trollbeads a/s indgår aftale om engangsbetaling i stedet for løbende royalty

News Details

PANDORA og Trollbeads a/s indgår aftale om engangsbetaling i stedet for løbende royalty

March 15, 2013

 

Nr. 75
SELSKABSMEDDELELSE
15. marts 2013

 

PANDORA Production Co. Ltd., et datterselskab af PANDORA A/S, har indgået en ny aftale med Trollbeads A/S (tidligere Lise Aagaard Copenhagen A/S), der relaterer sig til designet af glas charms. Hidtil har Trollbeads meddelt PANDORA licens til IP rettigheder til glas charms under en længerevarende royaltyaftale.

Ifølge den nye aftale erhverver PANDORA alle IP rettigheder til disse design fra Trollbeads for DKK 190 millioner ved en engangsbetaling.

Det samlede beløb bliver betalt i Q1 2013 og vil blive kapitaliseret over balancen og afskrevet over perioden til og med 2030. Den årlige afskrivning af engangsbetalingen vil ikke overstige de årlige betalinger under den hidtidige royaltyaftale, og den fremadrettede effekt på PANDORAs regnskaber forventes således at være positiv.

Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2013, som senest blev udmeldt til markedet i selskabsmeddelelse nr. 69.

 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.300 forhandlere, herunder ca. 900 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 6.000 medarbejdere, hvoraf 4.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 milliarder (ca. EUR 893 mio.). For yderligere oplysninger, se www.pandoragroup.com.

 

KONTAKT
For yderligere spørgsmål, kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark, VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom, Press Officer
Phone +45 3673 0634
Mobile +45 6165 6540