INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

News Details

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

July 22, 2013

 

Nr. 101
SELSKABSMEDDELELSE
22. juli 2013

 

I henhold til punkt 6.6 i vedtægterne for Pandora A/S ("Selskabet") indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Selskabet til afholdelse

Tirsdag den 13. august 2013 kl. 14.00

Generalforsamlingen afholdes på

Hovedvejen 2, 2600 Glostrup

med følgende dagsorden:

  1. Valg af nyt bestyrelsesmedlem

  2. Eventuelt

Selskabet meddelte den 18. april 2013, at Bjørn Gulden ville fratræde sit job som Selskabets CEO pr. 1. juli 2013. Selskabets bestyrelse gjorde i forbindelse hermed opmærksom på, at den ville anbefale, at Bjørn Gulden fortsætter i Selskabet som medlem af Selskabets bestyrelse.

Den 1. juli 2013 overtog Selskabets tidligere bestyrelsesformand, Allan Leslie Leighton, posten som Selskabets CEO og udtrådte i den forbindelse af Selskabets bestyrelse.

På den baggrund stiller Selskabets bestyrelse forslag om, at Bjørn Gulden vælges til Selskabets bestyrelse. Såfremt forslaget vedtages, vil Selskabets bestyrelse herefter bestå af Marcello Vittorio Bottoli (formand), Povl Christian Lütken Frigast (næstformand), Torben Ballegaard Sørensen, Andrea Dawn Alvey, Nikolaj Vejlsgaard, Anders Boyer-Søgaard, Ronica Wang og Bjørn Gulden.

Sammensætningen af Selskabets bestyrelse afspejler den kompetence og erfaring, som kræves for at lede et børsnoteret selskab, og Selskabets bestyrelse vurderer, at Bjørn Gulden vil kunne bidrage væsentlig til den eksisterende bestyrelse.

En nærmere beskrivelse af Bjørn Gulden og oplysning om dennes ledelseshverv samt dokumenter fremlagt i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling forefindes på Selskabets hjemmeside www.pandoragroup.com.

  

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.200 forhandlere, herunder ca. 900 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 6.200 medarbejdere, hvoraf 4.200 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 milliarder (ca. EUR 900 millioner). For yderligere oplysninger se www.pandoragroup.com.

 

KONTAKT

For yderligere spørgsmål, kontakt venligst:

 

INVESTOR RELATIONS

Morten Eismark
VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS

Jakob Risom
Press Officer
Telefon: 3673 0634
Mobil: 6165 6540
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon: 4323 17639
Mobil: 3050 4402