MARCELLO BOTTOLI TRÆDER TILBAGE SOM FORMAND FOR PANDORA NÅR EN EFTERFØLGER ER FUNDET

News Details

MARCELLO BOTTOLI TRÆDER TILBAGE SOM FORMAND FOR PANDORA NÅR EN EFTERFØLGER ER FUNDET

March 10, 2014

PANDORA meddeler, at Marcello Bottoli vil træde tilbage som bestyrelsesformand, grundet andre arbejdsrelaterede forpligtelser, når en afløser er fundet i løbet af 2014.

Marcello Bottoli, formand for bestyrelsen i PANDORA udtaler: "Det har været en stor ære at være bestyrelsesmedlem, midlertidig CEO samt bestyrelsesformand for PANDORA , og have bidraget til at skabe et fundament for den succes, vi har haft i 2013. Men jeg har nu startet et nyt iværksætterprojekt, som vil have en negativ indvirkning på min evne til at afsætte en passende mængde tid til Selskabet. Derfor vil jeg, efter at have ledet søgningen for at finde min efterfølger, desværre træde tilbage som formand for PANDORA ".                     

Christian Frigast, næstformand for bestyrelsen i PANDORA udtaler på vegne af bestyrelsen: "Marcello har været en god kollega og et godt bestyrelsesmedlem, og han har ydet en stor indsats for virksomheden ved mange lejligheder, ikke mindst som midlertidig CEO, da han ledede teamet der etablerede fundamentet for de forbedrede forretningsresultater, vi har gavn af i dag. Vi beklager oprigtigt hans beslutning og ønsker ham alt godt i hans nye iværksætterprojekt".

Marcello Bottoli vil som bestyrelsesformand, sammen med næstformand Christian Frigast og nomineringsudvalget, nu igangsætte og lede søgningen efter en ny formand.
 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.300 forhandlere, herunder ca. 1.100 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 8.500 medarbejdere, hvoraf 5.900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia. (ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.


KONTAKT
For yderligere information:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Phone +45 3673 8213                                    
Mobile +45 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Phone +45 3673 0634
Mobile +45 6165 6540

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Phone +45 4323 1739
Mobile +45 3050 4402