DELÅRSRAPPORT FOR 3. KVARTAL 2013 - OMSÆTNINGSVÆKSTEN FORTSATTE MED FORBEDRET LØNSOMHED PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER

News Details

DELÅRSRAPPORT FOR 3. KVARTAL 2013 - OMSÆTNINGSVÆKSTEN FORTSATTE MED FORBEDRET LØNSOMHED PÅ TVÆRS AF ALLE REGIONER

November 12, 2013

 

 

SELSKABSMEDDELELSE - Nr. 127
 

  • Koncernomsætningen udgjorde DKK 2.255 mio. i 3. kvartal, svarende til en stigning på 25,7%, eller 32,9% i lokal valuta, i forhold til 3. kvartal 2012:
    • Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 7,6% (en stigning på  14,9% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Europa steg med 46,5% (en stigning på 50,5% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 37,7% (en stigning på 57,7% i lokal valuta)    
  • Bruttomarginen steg til 66,2% i 3. kvartal 2013 fra en bruttomargin på 64,1% i 3. kvartal 2012
  • EBITDA steg med 51,5% til DKK 762 mio. i 3. kvartal, svarende til en EBITDA-margin på 33,8% i forhold til en EBITDA-margin på 28,0% i 3. kvartal 2012
  • EBIT udgjorde DKK 708 mio. i kvartalet, svarende til en stigning på 52,9% og en EBIT-margin på 31,4% mod 25,8% i 3. kvartal 2012
  • Periodens resultat udgjorde DKK 612 mio. mod DKK 380 mio. i 3. kvartal 2012
  • I 3. kvartal 2013 udgjorde det frie cash flow DKK 363 mio. mod DKK -88 mio. i 3. kvartal 2012
  • PANDORA tilbagekøbte i 3. kvartal 1.014.887 aktier til en samlet værdi på DKK 220 mio. I 2013 har PANDORA tilbagekøbt aktier til en værdi på DKK 491 mio. ud af det igangværende aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 700 mio.


RESULTATFORVENTNINGER TIL 2013
For 2013 forventer PANDORA en omsætning på ca. DKK 8,6 mia. og en EBITDA-margin på ca. 30%. 

PANDORA forventer anlægsinvesteringer på omkring DKK 400 mio. Beløbet er eksklusive engangsbetalingen på DKK 190 mio., som relaterer sig til købet af immaterielle rettigheder fra Trollbeads A/S, og investeringen vedrørende købet af distributøren i Brasilien.

Selskabets effektive skatteprocent forventes at udgøre ca. 19%.

I 2013 forventer PANDORA at åbne omkring 195 Konceptbutikker. 

 

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 3. kvartal udtaler CEO Allan Leighton:

"Vi er tilfredse med resultatet for 3. kvartal, hvilket understreger at forretningen har genetableret et grundlag, som vi kan bygge videre på. 3. kvartal var også det sidste kvartal med svage sammenligningstal foranlediget af sidste års lagerbalanceringstiltag. Dette betyder naturligvis, at vi nu går ind i en fase med mere moderate vækstrater, men stadig understøttet af en stærk udvikling i forretningen."


TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og finansanalytikere, som kan følges på Selskabets hjemmeside: www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:

Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 131
USA: +1 866 682 8490

For at sikre at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Når der ringes ind til telefonkonferencen, skal bekræftelseskoden 87940111 angives.


OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.300 forhandlere, herunder ca. 1.000 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 7.300 medarbejdere, hvoraf 5.200 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia. (ca. EUR 900 mio.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark
VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom
Press Officer
Telefon: 3673 0634
Mobil: 6165 6540
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon: 4323 1739
Mobil: 3050 4402