DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL 2013 - OMSÆTNINGEN STEG I 2. KVARTAL MED 53,3% SOM FØLGE AF STÆRK UDVIKLING I ALLE REGIONER

News Details

DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL 2013 - OMSÆTNINGEN STEG I 2. KVARTAL MED 53,3% SOM FØLGE AF STÆRK UDVIKLING I ALLE REGIONER

August 13, 2013

 

SELSKABSMEDDELELSE - Nr. 106
 

  • Koncernomsætningen i 2. kvartal 2013 var DKK 1.931 mio., svarende til en stigning på 53,3% i forhold til 2. kvartal 2012:
    • Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 52,1% (en stigning på 54,3% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Europa steg med 59,3% (en stigning på 59,8% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 43,5% (en stigning på 42,4% i lokal valuta)
  • Bruttomarginen faldt til 66,0% i 2. kvartal 2013 fra en bruttomargin på 67,9% i 2. kvartal 2012
  • EBITDA steg med 140,9% til DKK 530 mio. i kvartalet, svarende til en EBITDA-margin på 27,4% i forhold til en EBITDA-margin på 17,5% i 2. kvartal 2012 
  • EBIT udgjorde DKK 483 mio. i kvartalet, svarende til en stigning på 179,2% og en EBIT-margin på 25,0% mod 13,7% i 2. kvartal 2012
  • Periodens resultat udgjorde DKK 431 mio. mod DKK 63 mio. i 2. kvartal 2012
  • Frit cash flow udgjorde i kvartalet DKK 102 mio. mod DKK 91 mio. i 2. kvartal 2012
  • PANDORA tilbagekøbte i 2. kvartal 1.149.683 aktier til en samlet værdi på DKK 210 mio. I 2013 har PANDORA tilbagekøbt aktier til en værdi på DKK 271 mio. ud af det igangværende aktietilbagekøbsprogram på DKK 700 mio.


RESULTATFORVENTNINGER TIL 2013
For 2013 forventer PANDORA en omsætning på ca. DKK 8 mia. og en EBITDA-margin på ca. 27%. 

PANDORA forventer anlægsinvesteringer på ca. DKK 400 mio. I dette tal er ikke medregnet engangsbetalingen på DKK 190 mio., som relaterer sig til købet af immaterielle rettigheder fra Trollbeads A/S i 1. kvartal 2013.

Selskabets effektive skatteprocent forventes at udgøre ca. 19%.

I 2013 forventer PANDORA at åbne ca. 175 Konceptbutikker. 
 

CEO Allan Leighton udtaler:

"Som meddelt den 30. juli, hvor vi opjusterede vores resultatforventninger til 2013, er den solide fremgang fra 1. kvartal 2013 fortsat på tværs af alle regioner i årets 2. kvartal med et stærkt salg af nye produkter, høje genbestillingsrater og et godt salg ud af Konceptbutikkerne.

Vores strategi om at levere produkter inden for "Affordable Luxury" bliver stadigt mere relevant, og selvom der fortsat er mange områder, vi kan forbedre, er vi tilfredse med vores fremdrift."

 

TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og finansanalytikere, som kan følges fra Selskabets hjemmeside: www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:

Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 131
USA: +1 866 682 8490

For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Deltagere, der ringer op til telefonkonferencen, skal angive bekræftelseskoden 25754822.

 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.300 forhandlere, herunder ca. 950 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 6.900 medarbejdere, hvoraf 4.900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia. (ca. EUR 900 mio.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.


KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS

Morten Eismark
VP Group Investor Relations
Telefon: +45 3673 8213
Mobil: +45 3045 6719

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon: +45 4323 1739
Mobil: +45 3050 4402


MEDIA RELATIONS

Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon: +45 3673 0634
Mobil: +45 6165 6540