FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

News Details

FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

March 16, 2016

 

 

 

På den ordinære generalforsamling afholdt i dag i PANDORA A/S ("Selskabet"), blev årsrapporten for perioden 1. januar 2015 — 31. december 2015 godkendt. Generalforsamlingen vedtog herudover:

at godkende bestyrelsens faktiske vederlag for 2015 og vederlagsniveau for 2016;

at udbetale DKK 13 pr. aktie eller samlet DKK 1.503 millioner i udbytte til Selskabets aktionærer samt at overføre den resterende del af overskuddet til Selskabets frie reserver;

at meddele decharge til bestyrelsen og direktionen;

at nedsætte Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 5.240.348 ved annullering af nominelt DKK 5.240.348 egne aktier á DKK 1, hvorefter Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 117.056.821, og at ændre punkt 4.1 i Selskabets vedtægter i overensstemmelse hermed efter udløbet af fristen i selskabslovens § 192;

at bemyndige bestyrelsen til i perioden indtil 15. marts 2021 at lade Selskabet erhverve egne aktier op til en samlet pålydende værdi på 10% af Selskabets aktiekapital, dog således at Selskabets beholdning af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 10% af Selskabets aktiekapital;

at ændre punkt 5.1 i Selskabets vedtægter i overensstemmelse med bestyrelsens forslag, således at selskabets aktier ændrer status fra ihændehaveraktier til navneaktier;

at ændre punkt 6.8 i Selskabets vedtægter i overensstemmelse med bestyrelsens forslag, da det ikke er påkrævet, at indkaldelse til generalforsamling sker via Erhvervsstyrelsens it-system, når aktierne er udstedt på navn;

at bemyndige generalforsamlingens dirigent til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte være krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer;

at genvælge Peder Tuborgh, Christian Frigast, Allan Leighton, Andrea Dawn Alvey, Ronica Wang, Anders Boyer-Søgaard, Bjørn Gulden, Per Bank og Michael Hauge Sørensen som medlemmer af Selskabets bestyrelse, samt at vælge Birgitta Stymne Göransson som nyt medlem af Selskabets bestyrelse; og

at genvælge Ernst & Young P/S som Selskabets revisor.

Efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af Peder Tuborgh som formand samt Christian Frigast som 1. næstformand og Allan Leighton som 2. næstformand for bestyrelsen. 
 

PANDORA A/S

Peder Tuborgh

Bestyrelsesformand

 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.300 forhandlere, herunder ca. 1.800 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 16.700 medarbejdere, hvoraf ca. 11.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2015 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 16,7 mia. (ca. EUR 2,2 mia.).

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Raunholt Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Kristian Lysgaard
Director, Group Communications
Telefon 4323 1774
Mobil 2556 8561

Magnus Thorstholm Jensen
Senior Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402