FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

News Details

FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

March 20, 2012

Nr. 59
SELSKABSMEDDELELSE
20. marts 2012

På den ordinære generalforsamling afholdt i dag i PANDORA A/S ("Selskabet") blev årsrapporten for perioden 1. januar 2011 — 31. december 2011 godkendt. Generalforsamlingen vedtog herudover:


at             godkende bestyrelsens faktiske vederlag for 2011 og 2012;

at             udbetale DKK 5,5 per aktie eller samlet DKK 715 millioner
                i udbytte til Selskabets aktionærer, samt overføre den
                resterende del afoverskuddet, DKK 1.322 millioner til
                Selskabets frie reserver;

at             meddele decharge til bestyrelsen og direktionen;

at             godkende ændringer i Selskabets nuværende retningslinjer for
                incitamentsaflønning;


at             genvælge Allan Leslie Leighton, Torben Ballegaard Sørensen,
                Andrea Alvey, Marcello V. Bottoli,  Christian Frigast og
                Nikolaj Vejlsgaard samt valg af Anders Boyer-Søgaard
                og Ronica Wang som nye medlemmer af Selskabets bestyrelse; og

at             genvælge Ernst & Young P/S som Selskabets revisor.

 

Efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af Allan L. Leighton som formand og Marcello V. Bottoli som næstformand for bestyrelsen.  

PANDORA A/S

Allan Leslie Leighton

Bestyrelsesformand

OM PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 65 lande fordelt på seks kontinenter via over 10.500 forhandlere, herunder mere end 670 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 5.300 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2011 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia. (ca. EUR 893 mio.). For yderligere oplysninger, se www.pandoragroup.com.

KONTAKT

For yderligere spørgsmål kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark, VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS
Kasper Riis, VP Group Communications
Telefon: 3673 0627
Mobil: 3035 6728