Selskabsmeddelelse VEDRØRENDE PANDORA A/S - STORAKTIONÆRMEDDELELSE

News Details

Selskabsmeddelelse VEDRØRENDE PANDORA A/S - STORAKTIONÆRMEDDELELSE

August 29, 2011

Nr. 40                                                                                                                                         

SELSKABSMEDDELELSE

29. august 2011

 

Denne storaktionærmeddelelse angående PANDORA A/S, CVR nr. 28 50 51 16, Hovedvejen 2, 2600 Glostrup ("Selskabet") gives i henhold til værdipapirhandelslovens § 29, jf. bekendtgørelse nr. 224 af 10. marts 2010 om storaktionærer samt selskabslovens § 55, jf. § 56.

 

Pewic Holding ApS, CVR-nr. 32658849 ("Aktionæren") har meddelt den 29. august 2011, at Aktionæren pr. den 26. august 2011 ejer 19.677.795 aktier hver med en nominel værdi på DKK 1 i PANDORA A/S. Aktionæren ejer dermed over 15% af den samlede aktiekapital og det tilsvarende antal stemmerettigheder i Selskabet.

 

I forlængelse af meddelelsen fra Aktionæren, og som konsekvens af Aktionærens transaktion, har Per Enevoldsen og Winnie Dahl hver især meddelt den 29. august 2011, at de pr. den 26. august 2011 hver indirekte ejer over 5% af den samlede aktiekapital og det tilsvarende antal stemmerettigheder i Selskabet som konsekvens af deres respektive ejerskab af Aktionæren.

 

Om PANDORA

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i over 55 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 10.000 forhandlere, herunder knap 500 PANDORA-brandede konceptbutikker.

 

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 5.000 medarbejdere, hvoraf 3.600 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen i Danmark. I 2010 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia. (ca. EUR 895 mio.). Yderligere oplysninger fås på www.pandoragroup.com

 

KONTAKT

For yderligere spørgsmål kontakt venligst:

 

 

INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark, VP Group Investor Relations
Telefon: 3673 8213
Mobil: 3045 6719
MEDIA RELATIONS
Kasper Riis, VP Group Communications
Telefon: 3673 0627
Mobil: 3035 6728